Gratis

Designproces i Makerspace 7.- 10. kl.

Beskrivelse

Vi tilbyder et involverende forløb, der tager udgangspunkt i scenariedidaktikken for at aktivere og udfolde elevernes forestillingsevne.

Med fokus på grønne problemstillinger og scenarier sætter vi gang i fantasien, og eleverne arbejder idégenererende ud fra forskellige perspektiver, relationer og redskaber/værktøjer.
Eleverne bliver guidet gennem designprocessen ud fra ON FIRE-modellen, hvor de introduceres for ideudvikling, kvalificering af idéer, realisering, produktudvikling og feedback. 

Hvem ved? Måske finder én af dine elever en løsning på én af samfundets grønne udfordringer?   

Forløbet kan bruges som en forberedelse til 9. klasses projektopgave, da det giver eleverne redskaber til at målrette og udvikle produkter. Forløbet giver desuden eleverne kendskab til at anvende nogle af de teknologier Makerspace Viborg byder på. 

Aktiviteter

Eleverne får en dybere forståelse af designtænkning, og hvordan disse processer understøtter projektet samtidigt med, at de får mulighed for at skabe nogle anderledes produkter med Medielab og Makerspace Viborgs teknologier.

Med udgangspunkt i et grønt hverdagsproblem, styrer vi eleverne gennem koncepter som innovation, ideudvikling, prototyper, mock-up, feedback, design thinking og konceptualisering.

Afslutningsvis præsenterer eleverne i grupper deres koncept, mock-up og deres fælles bud på det næste skridt i udviklingen af deres produkt eller et andet løsningsforslag.  

Forberedelse

Snak med dine elever om begreber som innovation, prototyper og kreativitet. 

Forløbet kan med fordel bookes som en optakt til projektopgaver, da eleverne undervejs i forløbet vil få kendskab til redskaber, der kan hjælpe dem i deres projektopgave.

Efterbehandling

Eleverne arbejder videre med designtænkning og produkter, som evt. kunne være i forhold til projektopgaven, hvor produktet understøtter fremlæggelsen.

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I skal i gang med, er midt i eller lige har afsluttet.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at:
- eleverne får kendskab til en bred vifte af teknologier og designværktøjer, der kan hjælpe dem med at skabe produkter til deres kommende projektopgaver.
- eleverne får viden om kreative og kvalitative produkter, som kan understøtte fremlæggelsen.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Dansk
Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fremstilling', hvor eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Med særligt fokus på 'forberedelse' og 'fremstilling'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'IT og kommunikation'.

Sted
Viborg Bibliotekerne
Vesterbrogade 15
8800 Viborg

Makerspace Viborg på Hovedbiblioteket i Viborg. 

Tilmelding

Tilmelding senest tre uger før ønsket besøg.
Ved tilmelding oplyses telefonnummer og mail på alle deltagende lærere.

Tilmelding
Tlf.nr. 87873472