Gratis

Børnebiblioteks-bingo-banko 3. kl.

Beskrivelse

Kender dine elever de kendte figurer fra børnelitteraturen?
Hvad bliver drengen Ivan Olsen kaldt? Hvad er det Harry Potter har i panden? – og vil du og dine elever gerne lære nye fortællinger at kende?

Med LitteraturBingo inviterer vi til en hyggelig time med fart over feltet, hvor vi leger litteraturkendskabet ind i eleverne med en booktalk i bingoformat.
Vi spiller bingo, hjælper hinanden med svarene og samtidig styrker vi kendskabet til forskelligt litteratur.
Vi hiver de gamle klassikere frem, men giver også bud på nye spændende bøger til børn på vej ind i litteraturens verden.

Aktiviteter

Børnekulturformidleren fra Viborg Bibliotekerne byder velkommen og beder læreren om at dele bingopladerne ud til børnene. 

Der spilles nu bingo på vanlig vis. Dog er tallene på bingopladerne byttet ud med titler på bøger eller sætninger/fakta fra fortællinger. Der skal arbejdes sammen i klassen om at finde de rigtige svar på de spørgsmål, som børnekulturformidleren stiller. Nogle er så heldige at have svarene på deres plade, og det hele krydres med, at børnekulturformidleren fortæller om enkelte titler undervejs. 

Der tages udgangspunkt i både klassisk litteratur til børn (fx. Astrid Lingrens bøger og Ole Lund Kirkegaards bøger), men der bringes også nyere bøger på banen, som kan være med til at inspirere eleverne til læsning efterfølgende samt øge deres kendskab til forskelligt litteratur (bøger, blogs mv.).  

Forberedelse

Læreren skal snakke med eleverne om, hvilken oplevelse de skal have, og tage en snak med eleverne om forskellige litterære genre og evt. om nyere børnelitteratur. 

Inden besøget skaber læreren et overblik over, hvor mange elever, der ikke er oprettede som lånere. Elever som endnu ikke er oprettede på Viborg Bibliotekerne skal oprettes. Det gør de sammen med en forældre forud for undervisningen. Forældrene kan oprette deres barn med deres MitID ved at følge denne vejledning: Velkommen til Viborg Bibliotekerne Viborg Bibliotekerne

Efterbehandling

Besøg efterfølgende biblioteket, og lån nogle af de bøger, der var med i bingospillet.
Udforsk også gerne nogle af de nyere bøger, og giv eleverne opfordringer til at læse nogle af de titler, som blev præsenteret i bingospillet. 

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I skal i gang med, er midt i eller lige har afsluttet.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med denne læringsaktivitet er, at eleverne får kendskab til forskelligt litteratur. De stifter bekendtskab med genrebegrebet og får en forståelse af, at litteraturen kan have mange ansigter, at vi er forskellige i forhold til, om vi kan lide gys eller hestebøger - og at litteraturen kan gemme på store oplevelser og erkendelser.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Dansk
Der arbejdes med kompetenceområdet 'læsning', hvor eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Med særligt fokus på 'forberedelse'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Med fokus på 'oplevelse og indlevelse' og 'perspektivering'.

Sted
Viborg Bibliotekerne
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Tilmelding

Tilmelding tre uger før.
Ved tilmedling oplyses mail og telefonnummer på alle deltagende lærere.

Tilmelding
Tlf.nr. 87873472